Iyengar yoga er en yogaform som udspringer fra hatha yoga. Du opbygger styrke og smidighed i både krop og sind – kendetegnet er en unik kombination af fysisk træning og opøvelse af koncentrationsevne. Der er 4 elementer der gør Iyengar yoga til noget særligt.

Sekvensering: BKS Iyengar har gennem sin mere end 70 års yogapraksis udviklet en række simple, men effektive principper for hvordan typer af stillinger bedst introduceres og kombineres i sekvenser. Stillingerne kombineres til en række sekvenser af stigende sværhedsgrad baseret på deres anatomiske, fysiologiske og mentale indvirkning på krop og sind.

Præcision: Iyengar opdagede gennem sin praksis og undervisning, at uden præcision kan yogastillinger kun opretholdes gennem konstant fysisk anstrengelse. Manglende præcision betyder samtidig, at der er større risiko for skader og ubalancer i krop og psyke. På den måde kan alle få det optimale ud af stillingerne, uanset kroppens tilstand.

Redskaber: Med en god fornemmelse af retning gør du hurtigere fremskridt i stillingerne. Gennem brug af simple redskaber som klodser, tæpper, bælter m.v. styrkes din evne til at være opmærksom på vigtige aspekter af en stilling.

Stabilitet: BKS Iyengar beskriver selv sin metode som ”meditation in action”. men for at yoga stillinger kan være fysisk og mentalt virkningsfulde, må de gradvist holdes i længere tid. Dermed øges den gavnlige påvirkning af kroppens organer og nervesystem, og din yogapraksis giver større udbytte både fysisk og mentalt, fordi anatomiske sikre og stabile stillinger giver sindet mulighed for at være både afslappet og fokuseret på samme tid.

Lasse som guider dig igennem denne praksis er et unik menneske – han er selv tidligere munk og lever igennem yogaen.